Maria Fantinos halskæde i X Factor bar på rørende detalje
Maria Fantino kæmpede med at holde tårerne tilbage, da hun fredag aften gik på livescenen i "X Factor".
Temaet "Familie" dannede rammen om aftenens program, som skulle vise sig at blive et tårevædet et af slagsen.
"X Factor"-værten Maria Fantino havde nemlig iklædt sig familiære smykker, så hun havde familien helt tæt på, når hun gik på "X Factor"-scenen.
Maria Fantino bar blandt andet arvestykker, som har en helt særlig betydning for hende. Det fortæller Maria Fantino til HER&NU efter fredagens liveshow.
– Jeg var hjemme hos mine forældre i onsdags og låne nogle smykker. Det er min farmors gamle armbånd. Så har jeg hendes ring på – I for Inge – og min mormors ring, som havde fødselsdag i onsdags – hvis hun altså levede, der var hun blevet 99, fortæller tv-værten til HER&NU.
Men det var ikke kun bedsteforældrene, der skulle repræsenteres til liveshowet. Maria Fantinos lillesøster var også til stede i form af en halskæde, hvor hun hang smukt rundt om tv-værtens hals, hvor hun var tæt på hjertet.
Maria Fantino havde nemlig lånt sin mors hjertehalskæde, der indeholder skolebilleder af Maria Fantino og lillesøsteren. Den smukke halskæde fik i den grad gang i følelserne hos "X Factor"-værten, da August Høyen, der var gæsteoptræden i programmet, fremførte sin rørende sang "Min Mor".
– Jeg kom til at tage fat på hjertet og lige nusse min søster under August Høyens sang, og der gik det helt galt. Det er en utrolig fin og også meget simpel tekst. Jeg har bare et meget ømt punkt for min familie, fortæller Maria Fantino til HER&NU.