23. mar. 2025
Af Caroline Andersen

Maria Lucia renoverer en villa sammen med ægtemanden: Nu fortæller hun, hvem der har arbejdshandskerne på

Maria Lucia Heiberg Rosenberg.
Maria Lucia Heiberg Rosenberg.
Foto: Gregers Overvad
Når Maria Lucia Heiberg Rosenberg ikke skal øve replikker til musicalen "Borgen", er hun i fuld sving med at renovere hus.

Maria Lucia har travlt for tiden.

Musicalstjernen skal nemlig snart i gang med at øve til musicalen "Borgen", hvor hun skal spille statsminister Birgitte Nyborg.

Men ved siden af sit job er hun i gang med et helt andet projekt.

Sammen med sin svenske mand købte Maria Lucia i begyndelsen af året et hus, som trænger til en gennemgribende renovering.

– Vi tager renoveringen lidt i etaper. Vi tager det vigtigste nu. Og så går der nok nogle år, før vi lige har fået sparet sammen til at tage det næste skridt, lyder det fra Maria Lucia til BILLED-BLADET, hvor hun fortæller, at hun lige nu bor i en midlertidig lejebolig, indtil huset står klar.

– Vores proces med at lede efter et hus har også taget to-tre år. Selvom man tjener noget, er man ikke mangemillionær, fortæller Maria Lucia, der indskyder, at det ikke er hende, der har arbejdshandskerne på.

– Huset har været i så dårlig stand, at vi skulle lave så mange ting, som vi ikke er uddannet til. Vi skal have nogle elektrikere, VVS’ere og nogle, der kan nogle ting, så det også er ordentligt. Vi river ikke bare ned, men vi prøver at bygge så godt op, vi kan, ud fra de rammer, der er, fortæller Maria Lucia til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-23/_MHO2353.jpg
Maria Lucia Heiberg Rosenberg.
Foto: Martin Høien

Og selvfølgelig, når man så en dag skal give huset videre, så ved vi, at tingene er i orden. Det, synes jeg, er vigtigt, fastslår musicalen-stjernen, der ser frem til, at hendes lille familie snart skal flytte til en ny bydel, hvor de sammen skal skabe rammerne om fælles liv.

– Vi har fundet et dejligt kvarter, som er forholdsvis tæt på København, og det ligger tæt på en skole. Jeg er født og opvokset i Risskov lidt uden for Aarhus, og det er sådan et villaområde. Det er tæt på noget vand, og det er dejligt at komme ud og få et nyt perspektiv, afslutter Maria Lucia, der har boet i København, siden hun var 19 år.

Musicalen ”Borgen” får verdenspremiere torsdag den 30. oktober på Slagelse Teater, og forestillingen spiller efter planen frem til søndag den 23. november 2025.

Mere om: