Maria og Daniels Asta fylder to år: Vi har simpelthen fået den gladeste og blideste pige

Der er ingen tvivl om, at Maria og Daniel fra "Årgang 20" har travlt i hverdagen, hvor de er forældre til to børn, Louie og Asta.
Men i dag kan den lille familie fejre en skøn milepæl.
Familiens yngste medlem, Asta, kan nemlig fejre sin to års fødselsdag.
Det skriver de stolte forældre i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele, hvor de viser en række billeder af Asta.
- I dag fylder vores mindste største kærlighed 2 år 🥺 Jeg kan ikke forstå, at tiden er gået så stærkt. Men vi har simpelthen fået den gladeste og blideste pige, som har givet så meget kærlighed til os hver eneste dag, skriver de stolte forældre, der fortsætter:
- Er så glad for, at jeg skal bruge min liv med sådan et skønt menneske. Mor, far og storebror elsker dig!, skriver den lille familie, der naturligvis og inkluderer Astas stolte storebror i deres kærlige fødselsdagshilsen.