10. dec. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Martin Brygmann, Søren Pape Poulsen og dronning Margrethe er med i opløbet: Her er den mest googlede person i 2024

Martin Brygmann, Søren Pape Poulsen, dronning Margrethe
Martin Brygmann, Søren Pape Poulsen, dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen, Mikael Rieck, Kaspar Wenstrup
Google har offentliggjort listen over de mest googlede personer herhjemme i 2024.

Om blot tre uger rinder året ud, og mange bruger den anledning til at se tilbage på året, der snart er gået.

Virksomheden Google er ikke nogen undtagelse, og tirsdag er listen over de mest googlede personer i 2024 herhjemme blevet offentliggjort.

Det er dog ikke en dansker, der topper listen. Det er derimod Taylor Swift, som i år har haft enorm succes med sin Eras Tour.

Den danskers navn, der i 2024 har fået flest google-søgninger herhjemme, er Martin Brygmann. Musikeren og skuespilleren var tidligere på året meget omtalt, fordi han kom i søgelyset som følge af DR-dokumentaren ”Sexisme i musikbranchen".

Blandt de øvrige danskere på listen finder man Søren Pape Poulsen, der gik pludseligt bort i marts, samt dronning Margrethe, der abdicerede i januar.

Få hele overblikket herunder:

Taylor Swift (amerikansk musiker)

Martin Brygmann (musiker og skuespiller)

Søren Pape Poulsen (tidligere formand for Det konservative Folkeparti, døde i marts)

Katherine Diez (influencer og forfatter)

Donald Trump (nyvalgt præsident)

Kamala Harris (præsidentkandidat)

Dronning Margrethe (tidligere regent)

Johnny Madsen (musiker, døde i november)

Mikkel Hansen (tidligere håndboldspiller)

Liam Payne (britisk musiker, døde i oktober)

Læs mere om: