14. jun. 2024
Af Pelle Rigtrup

Masser af romantik i luften: Stéphanie Surrugue deler skønne billeder fra stor dag

Stéphanie Surrugue.
Stéphanie Surrugue.
Foto: Søren Jul Lamberth
Tv-værten Stéphanie Surrugue har delt nogle rørende billeder fra en ganske særlig dag.

13. juni 2024 var en stor dag for Stéphanie Surrugue og hendes familie.

Her kunne hendes mor, Lilian, nemlig fejre sølvbryllup med manden Ole, hvilket naturligvis blev fejret med æresport og morgensang.

Det kan man se på de romantiske billeder (link fjernet), som Stéphanie Surrugue har delt på Instagram.

I opslaget sender DR-værten lykønskninger til det glade par, mens hun også afslører, at det faktisk ikke er deres første sølvbryllup.

De nåede begge at fejre sølvbryllup med deres tidligere partner, inden de gik bort, hvorefter de mødtes som enker. I dag er Lilian og Ole henholdsvis 78 og 89 år, men som billederne viser, blomstrer kærligheden stadigvæk.

Det er ikke lang tid siden, at Stéphanie Surrugue selv fandt kærligheden, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

Tv-værten har på det seneste haft travlt med Europaparlamentsvalget, hvor hun styrede DR's valgstudie i selskab med Lilian Gjerulf Kretz, men med det overstået var der i går rig mulighed for at fejre kærligheden.

Læs mere om: