Melvin Kakooza hyldet igen: Det er en kæmpe anerkendelse
Tv-vært og komiker Melvin Kaooza har god grund til at smile for tiden.
Han er kommet tilbage efter, han i starten af året blev opereret for en godartet hjernetumor.
Nu hyldes han i hjembyen.
Stor anerkendelse
Fredag var Melvin Kakooza tilbage i hjembyen Fredericia for at modtage prisen som Årets Fredericianer, der i folkemunde også bliver kaldt Årets Frederik.
Det betyder meget for ham.
- Det er absolut en af de allervigtigste titler, jeg har fået. Det er jo en kæmpe anerkendelse fra byen, som jeg altid har i baghovedet i de ting, jeg laver, sagde Melvin Kazooka til Fredericia Dagblad.
En stor kagemand
Melvin Kakooza blev hyldet på Rådhuset i byen, hvor han selv voksede op.
Udover den meget fine pris, blev han også begavet med Frederik d.III's Laugs medalje, som er lauget, der uddeler prisen.
Men komikeren fik også en kagemand.