24. sep. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Mette Sommer åbner op om fødslen: Endte med akut kejsersnit

Mette Sommer 
Mette Sommer
Foto: Søren Jul Lamberth
Mette Sommer, der for knap et par uger siden fødte sin lille søn, fortæller nu flere detaljer om fødslen, der ikke forløb helt som ønsket.

Det er nu knap et par uger siden, at Mette Sommer og kæresten Kristian Lindegaard blev forældre for første gang, og nu deler ”Vild med dans”-finalisten for første gang detaljer om fødslen, der endte med et akut kejsersnit.

Det gør hun i et længere opslag på Instagram.

Her fortæller Mette Sommer, der gik en del dage over termin, at hun fik piller for at sætte fødslen i gang, men der skete ikke rigtig mere. På Rigshospitalet fik hun taget vandet, og så begyndte veerne at komme, men efter flere timer havde hun fortsat ikke åbnet sig yderligere end to centimeter.

Ud på aftenen lavede sønnens hjerterytme et dyk, hver gang hun fik en ve, og selv om ve-droppet blev slukket, gentog det sig.

Mette Sommer søn tilladelse Karina
Mette Sommers søn
Foto: Privat

Derfor tog jordemoderen en beslutning om, at der måtte andre metoder i brug. ”Vi vil ikke gamble med lillemandens liv. Det hedder akut kejsersnit, men det kan blive meget mere akut, hvis vi bliver ved sådan her”, var beskeden fra jordemoderen til Mette Sommer og kæresten, skriver den nybagte mor.

Hun fik god behandling og følte sig både tryg og rolig undervejs, og parrets lille søn kom til verden med både skrig og skrål.

Instagram skriver Mette Sommer, at hun er ked af, hun ikke fik ’den fulde oplevelse’, som hun kalder det, men hun er lykkelig for, at hendes søn nu er kommet godt til verden.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-24/20240809_1SL1794-Galla-It-ends-with-us-Imperial-Blake-Lively-Im.jpg
Mette Sommer og Kristian Lindegaard
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: