Mette Sommer fra Bachelorette afslører: Jeg har kysset med Nicolai Lydik
Mette fra "Bachelorette" gav sin sidste rose til Boris, som kunne tage med Mette hjem til Danmark, hvor de skulle se, om det skulle være de to.
Mette og Boris fandt dog hurtigt ud af, at det ikke skulle være dem. De var nemlig for forskellige, og de blev derfor enige om at gå hver til sit.
Men efterfølgende har Mette Sommer kysset med komikeren Nicolai Lydik, der under optagelserne på "Bachelorette" gjorde et ihærdigt forsøg på at kysse Mette. Han blev dog afvist gang på gang.
Men under en bytur, med flere af mændene fra Bachelorette, inklusiv Boris, så faldt snakken endnu en gang på det manglende kys til Nicolai.
– Nicolai blev ved med det der ”ej, hvorfor kyssede du mig ikke?”, og så rejste Boris sig og sagde: ”Okay, Nico, Mette: I får lov til at kysse, men jeg skal se på det, og så skal du ikke snakke om det mere”. Så Nico har faktisk fået et kys, fortæller Mette Sommer i podcasten "Tsunami".
Der er dog ikke opstået noget mellem Nicolai Lydik og Mette Sommer, da Mette Sommer i dag danner par med sin tidligere kæreste, Kristian.