Michael Meyerheim ramt lige i hjertet: Hvordan kunne du gøre det, far?
Michael Meyerheim, 75, har netop udgivet bogen ”Ellers ville jeg fortryde”, og i den kommer han ind på både op- og nedture gennem en lang karriere og tilværelse, der har budt på lidt af det hele.
Som ung journalist fik Meyerheim i 1973 arbejde på Politiken, og ti år senere sagde han ja tak til at blive bladets USA-korrespondent.
Få år tidligere var Michael Meyerheim blevet skilt fra sin første kone, og de aftalte, at parrets søn Stephan skulle bo hos sin far, mens datteren, Tanja, blev hos sin mor.
Det betød, at da Michael flyttede til USA, tog han sin søn med, mens Meyerheims femårige datter blev i Danmark.
Smertefuldt for Michael Meyerheim
Efter et år kom hun datteren Tanja dog til USA og boede hos sin far.
Det at Michael Meyerheim valgte at rejse fra sin datter, førte til en reaktion hos Tanja, da hun blev voksen, og hun spurgte direkte sin far: ”Hvordan kunne du gøre det, far?”
Det har Michael ifølge B.T. valgt at tage med i bogen, fordi det for ham ville være forkert at komme med en bog, der kun fremstiller alt det rosenrøde.
Hans datter har været indforstået med, at det kom med i bogen.
Michael og datteren Tanja har talt meget om det, og Meyerheim indrømmer, at det først senere gik op for ham, at det havde gjort hende meget ked af det, og det var smertefuldt at få at vide.
I dag har Michael og datteren Tanja det bedste forhold overhovedet.