Miriam Zesler deler sjov anekdote om at være kendt: TV 2-kollega sikrede hende det gratis
Miriam Zesler er en af de mange ansigter, der er i front for TV 2 Nyhederne.
Det er et job, hun er glad for.
Selv om det også betyder, at der er mange danskere, der drejer hovedet en ekstra gang, når hun går forbi.
Faktisk har genkendelse fra TV 2 gjort gode ting for hende. Det skriver Alt for Damerne.
Det er ikke sådan, at Miriam Zesler og hendes nærmeste ikke opdager, når der er folk på gaden, som genkender hende fra tv.
Hun og børnene har et særligt grin, når de oplever folk kigge en ekstra gang efter TV 2-værten.
- Jeg har aldrig oplevet det som ubehageligt. Her i Danmark lever man godt i det skjulte, og folk kigger mest bare lige en ekstra gang. Mine børn og jeg har et særligt grin, vi laver, når vi kan se, at nogen kigger efter mig på den måde. Især efter jeg er kommet over på TV2 Nyhederne, henvender folk sig dog mere, men jeg tænker faktisk sjældent over det, fortæller hun til Alt for Damerne.
Anderledes er det dog, når hun er ude med kolleger, der bliver genkendt af lang flere som for eksempel Ulla Terkelsen.
Samtidig lufter hun også, at den fremtrædende stilling hos tv-kanalen, er noget, hun kan få noget ud af det.
- På et tidspunkt sad jeg et sted sammen med Ulla Terkelsen, og så er man bare luft for andre mennesker, lagde jeg mærke til. Til gengæld fik jeg engang skiftet mine vinterdæk gratis, fordi mekanikeren bad mig hilse den søde vejrvært Lone Seir fra ham, fortæller Miriam Zesler til magasinet.
Miriam Zesler har to døtre, som hun bor sammen med på Frederiksberg.