Natasha Brock gjorde det med en klar bagtanke: Det gik slet ikke efter planen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Snart løber en af de største tv-aftner af stablen.
For lørdag den 18. januar skal tv-personligheder hyldes, når K.B. Hallen danner rammen om årets Reality Awards.
I år er det komiker og tidligere ”Vild med dans”-stjerne Natasha Brock, der sammen med podcastvært og ”Stormester”-stjernen Mathias Helt er værter.
Men Natasha Brock har faktisk også sat sit eget præg på de priser, der i år skal uddeles.
Det er nemlig kommet en nyt.
- Jeg spurgte Kit (stifter af Reality Awards red.) og sagde: ”Nu har vi jo ikke Comedy Gallaen længere, så jeg kan ikke vinde priser nogen steder. Kan vi lave en pris, jeg kan vinde?”, fortæller Natasha Brock, hvis anmodning blev taget som en joke, til BILLED-BLADET:
- ”Seriøst, kan vi lave en pris, jeg kan vinde?” Så sagde hun, at det syntes hun egentlig var meget grineren. Reality Awards samler netop folk op, som andre måske synes er lidt fjollede. Så jeg fik lov til at lave den pris, der hedder ”Årets Sjoveste”.
Desværre er det ikke gået helt efter planen for den 35-årige komiker.
- Jeg er så ikke blevet nomineret i den. Men ved du hvad? Det er jo så min legacy. Og det er vigtigere, fortæller hun.
Selv om Natasha Brock giver udtryk for, at der ikke findes mange priser, hun kan vinde, er det faktisk ikke længe siden, hun gik sejrrigt hjem fra en prisuddeling.
Det skete i december, da hun ved TV 2 Charlie-showet vandt prisen ”Årets Store Smil”.