18. maj. 2024
Af Majken Munk

Natasja Crone er blevet lykkelig med Rasmus Tantholdt, men forholdets begyndelse var hård

Rasmus Tantholdt og Natasja Crone
Rasmus Tantholdt og Natasja Crone
Foto: Claus Fisker
Tv-vært Natasja Crone danner par med korrespondent Rasmus Tantholdt. Selv om parret er meget lykkelige nu, har de virkelig oplevet, at krisen kradsede.

Natasja Crone og Rasmus Tantholdt blev gift på Aarhus Rådhus i december sidste år.

Men de to TV 2-værter har været sammen siden 2016.

Det har dog ikke udelukkende været en dans på roser at være par. Det fortæller Natasja Crone til Femina.

Hun og Rasmus Tantholdt har nemlig kæmpet sig igennem en del modstand for at stå, hvor de gør i dag.

Faktisk har de undervejs tvivlet på, om det faktisk skulle være dem.

– Det er et vilkår i alle levende forhold. Vi har lært hinanden at kende i modvind og op ad bakke. Vi måtte gang på gang evaluere, om vi overhovedet var en god idé. Vi har set mange mildt sagt ikke så flatterende sider ved hinanden fra start, fortæller hun.

Tv-værten uddyber dog med det samme, at parret nu virkelig elsker hinanden og har fundet lykken sammen.

Men det er noget, de har øvet sig i.

Det er også årsagen til, at de ventede fem år med at flytte sammen, men også at det først er nu i deres forhold, at de er blevet gift.

Natasja Crone og Rasmus Tantholdt har ikke kun bragt hinanden ind i deres samliv, men også en række børn.

Rasmus Tantholdt har sønnen Emil fra et tidligere forhold, mens Natasja Crone har sønnerne Noah og Samuel fra et tidligere forhold.

Læs mere om: