26. jan. 2025
Af Majken Munk

Nikolaj Jacobsen fjernede baneløber: Nu er der sket en ny udvikling

Nikolaj Jacobsen
Nikolaj Jacobsen
Foto: Kaspar Wenstrup og Mikael Rieck
Det var noget af et optrin, da Nikolaj Jacobsen var nødt til at fjerne en baneløber under Danmarks VM-kamp mod Tjekkiet. Nu er der sket en ny udvikling i sagen.

Kort efter anden halvleg blev Danmarks kamp mod Tjekkiet ved VM stoppet.

Årsagen var en baneløber, der afbrød kampen og smed konfetti på banen.

Det var den danske landstræner Nikolaj Jacobsen, der begyndte med at sende baneløberen ud.

Senere på aftenen forlød det i flere medier, at baneløberen var blevet anholdt og sigtet for husfredskrænkelse.

Nu er der en ny udvikling i sagen. Det skriver Ekstra Bladet.

For det ser ud som om, at baneløberen ikke handlede alene – eller det er i hvert fald det, der skal undersøges.

- Vi fik en henvendelse om, at en person var løbet på banen til håndboldkampen, og at to yderligere var mistænkt for at være medvirkende. Indledningsvis sigtede vi baneløberen, og så er vi i gang med at vurdere, hvad de to andre skal sigtes for, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Allan Riis, til Ekstra Bladet.

Midt- og Vestjyllands Politi skal nu undersøge sagen nærmere ved blandt andet at se en hel del overvågning igennem.

Baneløberen havde en trøje med teksten ”Nødbremsen”, og det er en gruppe, der kæmper for at gøre opmærksom på, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har, og at man bør gøre mere for at sætte en stopper for klimakollapset, fremgår det af deres hjemmeside.

Baneløber i Danmarks VM-kamp

Landstræner Nikolaj Jacobsen satte efter kampen ord på, hvordan han havde oplevet optrinnet.

Læs mere om det nedenfor.

Læs mere om: