8. jan. 2024
Af Caroline Andersen

Nu er de nye kokke i Fem fede kokke afsløret

De nye deltagere til "Fem fede kokke".
De nye deltagere til "Fem fede kokke".
Foto: TV 2
Et nyt kuld af kokke er klar til at ændre deres livsstil i TV 2-programmet "Fem fede kokke".

Træning, kost og en livsstilsændring er i højsædet, når de nye kokke i "Fem fede kokke" om lidt går i gang med en ny sæson.

Det nye kuld af kokke skal ofre blod, sved og tårer, når de skal forsøge at gøre op med den usunde livsstil, der ofte hører sammen med kokkefaget.

De nye deltagere i "Fem fede kokke" er i år Casper Sobczyk, Magnus Laier Sonne, Mathilde Agermose, Anna Guy og Jesper Panorama, som skal ændre deres liv.

To af deltagerne er i forvejen kendte ansigter, som har været med i de tidligere sæsoner af programmet.

Det er nemlig kokken Casper Sobczyk, der var med i tv-programmet i 2020, hvor den første sæson rullede over skærmen. Her tabte Casper Sobczyk sig hele 16,8 kg, men nu tyder alt på, at kendiskokken gerne vil smide endnu flere kilo i den kommende sæson.

En anden kok, som vi tidligere har set i "Fem fede kokke" er kokken Magnus Laier Sonne, der medvirkede i den anden sæson af programmet. Her tabte kokken imponerende 30,3 kilo på fire en halv måned. Men nu er Magnus Laier Sonne tilbage i programmet igen, hvor han igen skal have fokus på træning og sund kost.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-08/a974e7c5-fd7c-45b7-95ad-8f760becb297.jpg
Casper Sobczyk, Mathilde Agermose, Jesper Panorama, Anna Guy og Magnus Laier Sonne i 'Fem fede kokke'.
Foto: TV 2

De tre nye kokke kommer fra vidt forskellige steder. Mathilde Agermose er kendt fra programmet "Hells Kitchen", hvor hun medvirkede i 2020. Mathilde Agermose er udlært fra Koldingfjord hotel.

Den anden nye kok er Anna Guy, der ejer catering-virksomheden Veganna. Anna Guy har tidligere været souschef hos Meyers.

Den sidste nye kok er tv-kokken Jesper Panorama, som tit gæster i tv-køkkenet i Go' Morgen Danmark. Jesper Panorama er ejeren af Panorama Mad og Vin.

Programmet har premiere den 16. januar på TV 2 og på TV 2 PLAY.

Læs mere om: