Nu kan regnbuebabyen komme når som helst
Den lille regnbuefamilie, bestående af Louise Mahnkopf, Silas Holst og Johannes Nymark, er sammen forældre til Maggie My, der 20. september fyldte to år.
Og om ganske kort tid arriverer endnu et medlem af regnbuefamilien.
Louise Mahnkopf venter en lille dreng, som forventes at komme til verden midt i januar.
Glæder sig til at møde lillebror
På sin facebook-profil har den højgravide Louise Mahnkopf postet et billede og en tekst, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.
Her ønsker hun alle et godt nytår – både fra sig selv, fra Maggie og fra den kommende drengebaby.
LÆS MERE: Den fine fællesgave til Silas Holst og Johannes Nymark
”Vi har haft en dejlig stille og rolig aften, og nu er det tid til at hoppe i seng (meget træt). Jeg kan slet ikke vente med at se, hvad 2017 bringer af spændende ting og især til at møde Maggies lillebror”, skriver Louise Mahnkopf.