Nygifte Jasmin Gabay: Derfor er vores bryllupsrejse blevet udsat
Jasmin Gabay sagde ja til Niclas Bardeleben ved en skøn bryllupsfest lørdag den 13. august.
Egentlig skulle parret have været på bryllupsrejse, men sådan kom det ikke til at gå alligevel.
Er græsenke
Jasmin Gabay, der blev kendt i ”Den store bagedyst”, afslørede til premieren på ”House of Dragons”, at hendes mand var rejst fra hende.
- Jeg er græsenke. Min mand måtte afsted lige bagefter brylluppet, så jeg er helt ulykkelig, fordi han står for Engage Festival. Det job fik han, efter vi havde planlagt bryllup, og vi skulle jo have været på bryllupsrejse, fortæller Jasmin Gabay.
Til Østrig og Italien
Parret har dog fået arrangeret, at de napper bryllupsrejsen til oktober i stedet.
De skal sydpå.
- Vi tager afsted i oktober. Vi tager først til Østrig og så en uge til Italien. Vi tager først en uge selv, og så en uge med venner og børn, fortæller hun.