18. jun. 2024
Af Majken Munk

Ørkenens Sønner holder pause: Søren Pilmark overvejer at gå i fodsporene på sine kolleger

Søren Pilmark
Søren Pilmark
Foto: Hanne Juul
Søren Pilmark og kompagnonerne i Ørkenens Sønner holder pause hen over sommeren. Det har fået skuespilleren til at overveje at gå i fodsporene på sine kolleger.

I år turnerer Ørkenens Sønner rundt med deres seneste show ”Fingeren på pølsen”.

Men for tiden er Søren Pilmark, Niels Olsen, Asger Reher og Henrik Koefoed spredt, da Ørkenens Sønner holder en sommerpause på deres turné.

Årsagen er såre simpel. Det kunne Søren Pilmark afsløre, da han dukkede op til premieren på Tivolirevyen.

- Niels Olsen spiller jo Cirkusrevy, og Henrik Koefoed spiller revy i Nykøbing Falster, så det er lidt svært at gøre begge dele samme tid, fortalte den 68-årige skuespiller, da BILLED-BLADET mødte ham.

- Vi samles jo igen. Vi har jo en 40-45 forestillinger i slutningen af året med Ørkenens Sønner, uddybede han.

Opgave: Premiere  Ørksenes sønnerDato: 311019Kunde: Aller foto og VideoBlad: Se og HørJournalist: Alexander
Henrik Koefoed, Niels Olsen, Asger Reher og Søren Pilmark i Ørkenens Sønner.
Foto: Birger Storm

Årets turné er helt særlig, da medlemmet Asger Reher har meldt ud, at han går på pension, når den er ovre.

Han er dog at finde på scenen frem til december, hvor de sidste shows skal vises.

Hvor Søren Pilmark hen over sommeren har tid til at slappe af, sender han en tanke til sine kammerater, der arbejder hårdt.

- Det er bare almindelig afslapning i sommerferien eksempelvis at gå til Tivolirevyen. Så kan man pludselig det. Tænk på arme Niels Olsen, der spiller revy, og arme Henrik Koefoed, der også gør det, fortalte han med et smil.

Da var det nærliggende at spørge, om Søren Pilmark kunne overveje at lave samme nummer. Altså at være med i en revy.

- Ja, det kan da godt være, men lige nu skal jeg altså ind og kigge på det, fortalte han.

Ørkenens Sønner spiller igen fra september i Teltet på Bakken.

Læs mere om: