Læs også
Olly Murs er blevet gift: Se billederne fra det eksklusive bryllup
"Dance with me tonight"-sangeren Olly Murs blev i sommer gift med sit livs kærlighed, fitnessmodellen Amalia Murs, til et storslået bryllup, der varede hele tre dage.
Efter lidt under et halvt år som nygifte, så venter parret sig nu deres første barn. Det afslører Olly Murs i et opslag på Instagram, hvor Amalia Murs strutter med sin flotte, gravide mave.
– Baby Murs ankommer i 2024, skriver "X Factor"-stjernen Olly Murs til billedet, hvor han stolt peger på den gravide mave, og holder et scanningsbillede i den anden hånd.
Parrets eventyrlige bryllup blev holdt på Osea Island i Blackwater Estuary, der ligger i det østlige England. Nu kan parret se frem til et nyt eventyr, hvor de skal opleve magien ved forældreskabet.