Parforholdet har 25 år på bagen: Sådan har Jørgen de Mylius og Inger fået det til at fungere
Jørgen de Mylius har i sine snart 78 år, som han fylder 5. marts, oplevet meget.
Foruden en forrygende karriere indenfor radio og tv, har han i privatlivet også haft to lange ægteskaber.
Det første holdt i 25 år, da han blev skilt.
Et par år efter skilsmissen fandt Jørgen de Mylius sammen med Inger, der i 2003 blev hans hustru.
Nu er de efterhånden også godt vej mod 25-års ægteskab.
Han er sikker på, at de har fungeret godt sammen, fordi de har lært at gå lidt på kompromis.
- Mit ægteskab har varet i godt 25 år, og opskriften er nok, at man lærer at indrette sig lidt efter hinandens noder og unoder, fortalte Jørgen de Mylius til BILLED-BLADET, der mødte radioværten til premiere på filmen ”Rom”.
Det var dog ikke hustruen Inger, der var ved radioværtens side til gallapremieren.
- Inger skal tidligt op, så det blev lidt for sent for hende, fortalte han.
Derfor havde han inviteret sin 22-årige datter Rose med i biografen i stedet.
Jørgen de Mylius har foruden datteren Rose også børnene Louise, Sofie, Oliver og Camill.
Louise, Sofie og Oliver er fra Jørgen de Mylius’ første ægteskab, mens Rose og Camill er fra hans andet ægteskab.
Derudover har hans hustru Inger også datteren Claudia fra et tidligere forhold.