Pelle Hvenegaard og datter i styrt: Måtte på hospitalet
Pelle Hvenegaard og datteren Ukhona fik testet om tyngdekraften virker, da de i søndags fik et hårdt møde med asfalten.
Caroline og Pelle Hvenegaard rejser med glæde jorden tyndt med deres 8-årige datter Ukhona, som i sin korte levealder allerede har oplevet det meste af verden.
Familien går med glæde på eventyr, hvor de gerne kaster sig ud i alt fra at ride på hesteryg i bjergene, til lange vandreture og snorkling.
Pelle Hvenegaard og datteren Ukhona var dog hverken på hesteryg eller ude på et farligt eventyr i den store verden, da de pludseligt kom galt afsted i søndags.
I et opslag på Instagram har Caroline Hvenegaard delt et billede af far og datter, der tålmodigt sidder og venter i venteværelset på skadestuen.
På billedet har Pelle Hvenegaard slået hul på knæet, og datteren Ukhona sidder med en slynge om armen og en pose is, der skal mindske hævningen.
Til opslaget skriver Caroline Hvenegaard, at Ukhona heldigvis ikke havde brækket armen - og far og datter er heldigvis ok efter deres styrt.
– Sådan slutter vi en dejlig weekend. Det var ellers en sjov leg Pelle havde gang i på brostenene, skriver Caroline Hvenegaard til billedet af far og datter, der tilsyneladende havde haft det sjovt inden det gik galt.
Du kan se Caroline Hvenegaards opslag ved at klikke på linket HER.