Pernille Blume har været forlovet i to år, men udsigterne til bryllup er lange
Det kom lidt af ud af det blå, da den succesrige svømmer Pernille Blume i oktober sidste år meddelte, at hun stoppede sin aktive karriere.
Siden har hun ernæret sig ved at være pilatestræner og influencer.
Passionen for svømning deler hun med sin forlovede Florent Manaudou, der fortsat har en professionel svømmekarriere.
Florent Manaudou var på knæ i september 2021, hvor han fik et ja fra Pernille Blume.
Men brylluppet lader vente på sig.
Planlægningen af brylluppet har parret slet ikke kastet sig over.
- Ikke lige pt. Vi tager det stille og roligt, konstaterer Pernille Blume, da BILLED-BLADET møder hende til premieren på ”Statsministeren Helle Thorning-Schmidt”.
Pernille Blume havde ikke sin forlovede med til premieren, men derimod sin manager Michelle.
- Jeg er kæmpefan af Helle. Vi har totalt girlcrush på hende, fortæller hun videre.
Pernille Blume og den franske svømmer stod første gang frem sammen offentligt i 2020.
Parret bor både i Frankrig og i Danmark.