Peter Ingemann om pinlig episode: Jeg kunne græde over det
Peter Ingemann efterlyser sine dyrebare solbriller, som han har mistet efter tv-optagelser.
Tv-stjernen glemte sine solbriller på taget af sin bil, da han var i gang med at pakke bilen. Afsted kørte Peter Ingemann, dog uden sine dyrebare solbriller, der er fra mærket Persol.
Peter Ingemann har i et opslag på Instagram efterlyst sine briller, hvor han skriver, at han er meget pinlig over episoden.
– Det havde også været en lidt stressende uge, men for fanden da også, hvor er jeg dum. Kunne græde over det, skriver Peter Ingemann i opslaget om solbrillerne, der kun er en måned gamle.
Brillerne, der er med styrke og glidende overgang, har været dyre. Derfor udlodder Peter Ingemann nu en dusør på 1000 kr. til den heldige person, der kan bringe brillerne tilbage i hel stand.
Peter Ingemann skriver i opslaget, at brillerne var i et etui, og at de er blevet tabt fra et biltag omkring Containerhavnen i Aarhus for en uge siden.
Du kan læse Peter Ingemanns opslag ved at klikke på linket HER.