14. mar. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Pludselig landede vild udfordring på hendes bord: Cool Birthe Kjær var aldrig i tvivl

Birthe Kjær
Birthe Kjær
Foto: Hanne Juul
Mange års erfaring og glæden ved at stå på scenen betød, at Birthe Kjær trådte til, da der for alvor var brug for hende.

Dronning Mary skulle forleden have deltaget i Hjerteforeningens prisoverrækkelse 2025, men hun måtte melde afbud på grund af sygdom.

Få timer før Hjerteforeningens arrangement på Hotel d’Angleterre gik i gang, blev det meldt ud, at dronning Marys tilstedeværelse var aflyst.

Dermed stod arrangørerne med en udfordring, for hvem kunne afløse dronningen, der ifølge planen skulle overrække flere priser til begivenheden.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, der deltog i begivenheden, kunne ikke afløse for Mary, da ministeren på grund af møde i Folketinget skulle gå tidligt, men heldigvis var der en fantastisk mulighed for at finde en person med masser af erfaring og høj klasse – Birthe Kjær.

Dansktoppens ukronede dronning er ambassadør i Hjerteforeningen, og hun var blandt de øverste på gæstelisten.

Birthe Kjær gik på scenen

Da Birthe blev kontaktet et par timer før prisfesten på d’Angleterre, var hun ikke et splitsekund i tvivl.

Kjær takkede ja til at afløse en syg dronning Mary på scenen i den vigtige anledning.

Vi talte med hende, lige inden det gik løs i Palmehaven på Hotel d’Angleterre.

- Det er jo en stor ære at få lov til at være stand-in for dronningen, må jeg sige, så jeg skal gøre mit bedste. Jeg skal jo bare overrække en pris. Det er helt enkelt, kom det beskedent fra den erfarne sanger Birthe Kjær, der var et stort hit på scenen.

Birthe Kjær stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største højtspecialiserede børnehjerteambulatorier på henholdsvis Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital samt Rigshospitalet, da ”Sammen om hjertet” i regi af Hjerteforeningen løb af stablen.

Mere om: