19. apr. 2024
Af Caroline Andersen

Rasmus Bruun spiller Jeppe Nygren i Orkestret: Sådan har hans kone det med serien

Rasmus Bruun. 
Rasmus Bruun.
Foto: Søren Jul Lamberth
Rasmus Bruun er øjeblikket aktuel i "Orkestret", hvor han spiller den konfliktsky leder Jeppe Nygren. Rasmus Bruuns kone følger troligt med – selv om det ikke er alle scener, som hun vil se.

Rasmus Bruun får stor støtte fra sin familie, når han i bedste sendetid optræder som Jeppe Nygren i DR-serien "Orkesteret".

Rasmus danner privat par med hustruen Bodil Bruun Homburg, som troligt følger med, når programmet bliver sendt.

Det er dog ikke alt, som hustruen vil se, når hendes mand spiller rollen som Jeppe Nygren.

– Min hustru er meget begejstret for serien. Hun kan dog ikke holde ud at se kysse- og sexscener, eller hvis jeg er meget pinlig i serien. Det bliver for tåkrummende for hende, og så må hun forlade lokalet, lyder det fra Rasmus Bruun til BILLED-BLADET, der slår en latter op.

– Hun ville se alt i serien med stor interesse og glæde, hvis det ikke var mig, der spillede hovedrollen, fortæller Rasmus Bruun, der ikke er gået ned på antallet af pinlige scener i den nye sæson af ”Orkestret”, der kan ses hver fredag klokken 21.30 på DR1.

Læs mere om: