Redningsmanden Mads Steffensen: Befrier sin hustru med en økse
Mads Steffensen er en mand med mange kasketter, og udover at være radio- og tv-vært kan han nu også kalde sig for redningsmand.
Han var nemlig på pletten, da hans hustru Marianne pludselig var låst inde i parrets hjem.
Døren gik i baglås
Gode råd var dyre, men Mads Steffensen havde en plan, og med hjælp fra en økse lykkedes det ham at få sin Marianne ud i friheden igen.
"Døren gik i baglås. Marianne var fanget derinde. Så nogen skulle jo redde hende. Og nogen fik mulighed for at bruge en økse. Så nu mangler vi en ny dør", skriver Mads Steffensen i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
På det sociale medie kan man også se et billede af den 51-årige tv- og radiovært med øksen i hånden samt den skadede dør, som altså nu skal skiftes ud.
Mads og Marianne Steffensen har været gift siden 2003, og parret har tre sønner.