Renée Toft Simonsen sender kærlig fødselsdagshilsen til barnebarnet: Har fået et kæledyr med mormor
Det er ingen hemmelighed, at Renée Toft Simonsen elsker sin familie. Men særligt hendes børnebørn har vundet et stort indpas i hendes hjerte.
Børnebørnene har faktisk vundet så meget indpas, at et af dem nu har fået lov til at få kæledyr hos Renée Toft Simonsen. Det skriver Renée Toft Simonsen i et opslag på Instagram, hvor hun fortæller sine 136.000 følgere, at hun har fået en ny beboer på matriklen.
Der er tale om en larve, som bor i en duftpelargonie på Renée Toft Simonsens badeværelse. Her kan den toårige Norma følge med i larvens liv, både når de ringer sammen, og når Norma besøger sin mormor.
Det nye "husdyr" er blevet navngivet af Norma, og det har fået det mundrette navn "Læbepromade". Larven fik i første omgang fik lov til at søge ly hos Renée Toft Simonse, da det var for koldt at slippe larven fri i haven.
Nu venter barnebarnet og mormor blot på, at det bliver forår, så den lille larve kan forvandle sig til en sommerfugl.
Renée Toft Simonsen afslutter opslaget med at skrive, at hendes hjerte glædes over, at hun kan dele et kæledyr med sit barnebarn.
Du kan læse Renée Toft Simonsens opslag ved at klikke HER.