14. okt. 2020
Af Helle Skram de Fries

Robert Hansen vild med sin nye kæreste

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20200822_mr_hjertegalla_09.jpg
Foto: Mikael Rieck
Den 41-årige skuespiller Robert Hansen har fundet kærligheden.

Robert Hansen smiler ekstra stort og ekstra lykkeligt for tiden. Han har nemlig fundet kærligheden og er super forelsket. Hun hedder Nynne Larsen er 25 år.

- Vi har været kærester et stykke tid. Vi har lært hinanden at kende gennem fælles bekendte. Vi begyndte så at ses og for et par måneder siden, blev vi kærester, fortæller en meget glad Robert Hansen til BILLED-BLADET.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_robert_og_nynne.jpg
Foto: Privat

Forkælet af kæresten

Da Robert Hansen 5. oktober fyldte 41, blev han forkælet af sin kæreste. - Nynne havde lavet den vildeste overraskelsesdag. Jeg fik gaver fra morgenstunden, og så kom min far og nogle venner forbi senere til kagemand og hygge.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_10.jpg
Foto: Privat
Nynne Larsen, der sidste år kunne ses i tv-programmet ”Divaer i junglen” studerer i dag EUX. - Det er en handelsuddannelse, og jeg er færdig om et års tid, fortæller Nynne Larsen. EUX er en kombineret erhvervsuddannelse og gymnasiel eksamen.

Nynne er skøn

- Nynne får noget bedre karakterer, end jeg gjorde i skolen. Det vrimler med 10-taller. Jeg er meget stolt af hende, fortæller Robert Hansen med et grin. Han er tydeligvis meget glad for sin nye kæreste. - Nynne er så skøn. Hun er gudesmuk, vi har det dejligt, og vi kan grine sammen. Hun har hele pakken.

Sønnen skal fejres

Robert Hansens elskede søn, Herman, var ikke med til at fejre sin far på fødselsdagen. - Han var sammen med sin mors familie, men torsdag 15. oktober fylder han otte år, og så er det ham vi skal fejre.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_robert_og_herman_1.jpg
Foto: Privat
BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe fotos fra Robert Hansen Facebook-profil.

Læs mere om: