ROSÉL vandt X Factor: Nu afslører Simon Kvamm om han stadig har kontakt til duoen
Vinderen af dette års "X Factor" blev gruppen ROSÉL, der består af Rosa Skovbjerg Henriksen og Selma Stahr. Efter "X Factor" har gruppen stadig holdt kontakten til deres dommer og coach, Simon Kvamm.
– Jeg har kontakt til dem en gang i mellem. Jeg tror, at det går godt. De har gang i, at skulle ud med noget musik, men heldigvis ikke i et for højt tempo. Det var egentlig det, der lå mig mest på sinde, da vi forlod "X Factor". Det skulle ikke være for stresset for dem, og de skulle også kunne vende tilbage til deres skole, fortalte Simon Kvamm til BILLED-BLADET.
De to piger har sidenhen udgivet lidt musik gennem deres Instagram, hvor de har delt nogle små videoer, hvor de sidder med et keyboard og synger.
– De har lavet noget nyt på Instagram, som jeg ikke har noget med at gøre. Det er deres egen idé, og det synes jeg er rigtig godt tænkt. Det er nogle virkelig nogle fede ting, som de laver, lød det fra den stolte dommer.
Simon Kvamm er dommer igen i år på "X Factor", hvor han tager imod et nyt kuld af sangtalenter.
"X Factor" har premiere på TV 2 den 1. januar kl. 20.00.