Se billederne: Bagedyst-vinderen Liv Martine skal være mor igen
Det var tilbage i 2015, at Liv Martine vandt fjerde sæson af ”Den store bagedyst”, og siden har tv-stjernen gjort sin passion til sin levevej.
Sammen med Simone Thorup Eriksen står hun bag ”Kagetid”, og man har blandt andet kunnet følge parrets arbejde i "Den søde juletid" på TV 2.
Nummer to er på vej
Siden danskerne lærte Liv Martine at kende, er hun blevet mor til Frode på halvandet år, som hun har sammen med manden Mads Niemann. Parret bor på en gård i Nordjylland, og snart flytter der en ny beboer ind.
”Den store bagedyst”-stjernen er nemlig gravid med sit andet barn.
Det afslører hun i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
”To under to. Vi ved ikke, om det er galt eller genialt, men vi glæder os fuldstændig vanvittigt meget! Frode skal være storebror, og vi skal være forældre til to”, skriver hun til billederne af hele familien, hvor man også kan se Liv Martines voksende mave.