Se billederne: Christian Arnstedt og Jacob Risgaard havde morsom aften med deres fruer
I sidste uge blev årets ”Zulu comedy galla” afholdt i Operaen i København, og der var masser af kendte gæster på den røde løber forud for showet.
Blandt andre Christian Arnstedt og Jacob Risgaard, som mange kender fra ”Løvens hule” på DR1, og for begges vedkommende bød det på lidt af en debut.
Overvældende debut
Der var nemlig ingen af de to erhvervsmænd, der har oplevet en rød løber og den medfølgende opmærksomhed før.
- Det er lidt overvældende, sagde Christian Arnstedt, der var i selskab med hustruen Charlotte Reventlow.
Ny sæson på vej
Han, Jacob Risgaard og de øvrige løver har netop afsluttet optagelserne til endnu en sæson af ”Løvens hule”.
- Det går rigtig godt. Folk kan godt glæde sig til januar, der bliver alle rekorder slået, afslørede Jacob Risgaard, som havde hustruen Rikke Bielefeldt med til en festlig aften i Operaen.
Se også billederne af de mange andre kendte gæster ved årets "Zulu comedy galla" i galleriet herunder.