Se billederne: Judy Gringer inviterede indenfor
Judy Gringer var bare 17 år, da hun debuterede på ABC-Teatret og blev landskendt, men det er mange år siden, den i dag 83-årige skuespiller senest stod på scenen.
Judy Gringer er nu atter aktuel – denne gang i en ny bog skrevet af Jacob Wendt Jensen. ”En sexbombes bekendelser” hedder den.
BILLED-BLADET var for nogle uger siden inviteret indenfor hos skuespilleren til en snak om hendes liv og den nye bog.
Judy Gringer bor i en lille bitte lejlighed med knirkende gulve og skæve vinduer beliggende i Studiestræde, også kaldet Pisserenden, i det indre København.
- Jeg lyder som et fjols, men jeg har aldrig lagt penge til side. Jeg har altid bare tænkt, at nu ser vi, hvad der sker. Og det meste har været godt. Jeg lider ikke af det der med at fortryde, siger den 83-årige skuespiller.
- Jeg ejer ikke andet end det, I ser her i lejligheden. Jeg har hverken bil, pels eller sommerhus. Min eneste luksus er, at jeg ryger. Jeg har det her, og det er godt nok.
Se billederne fra besøget hos Judy Gringer i galleriet herover.