Se billederne: Kendte gæster strømmede til gallapremieren på Ustyrlig
Tirsdag kom det frem, at den danske stat har besluttet at give en officiel undskyldning til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, og det gælder også de kvinder, der mod deres vilje blev anbragt på Sprogø i perioden 1923 til 1961.
Pigehjemmet var en anstalt for ”moralsk defekte” kvinder, og i den nye film ”Ustyrlig” kan man få et indblik i, hvordan tilværelsen på øen i Storebælt var for de mange unge kvinder.
Handlingen i ”Ustyrlig” udspiller sig i 1933, og man følger den 17-årige Maren, der elsker fest, farver, kærlighed og eventyr. Hendes mor synes, hun er vild og uregerlig, og det fører til, at myndighederne erklærer hende ’lettere åndssvag’. Hun bliver sendt til kvindeanstalten på Sprogø, hvor hun efter planen skal lære at opføre sig ordentligt.
Hovedrollen spilles af Emilie Koppel, og derudover medvirker blandt andre også Lene Maria Christensen, Jessica Dinnage, Anders Heinrichsen og Danica Curcic.
Onsdag aften var der gallapremiere på ”Ustyrlig”, og det strømmede til med kendte gæster i Imperial-biografen i København.
Se billederne af de mange kendte gæster i galleriet herover.
”Ustyrlig”, som er skrevet og instrueret af Malou Reymann, kan ses i biografer landet over fra 9. marts.