25. aug. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Se billederne: Natasja Crone holdt bryllupsfest i Victoria Beckhams design

Natasja Crone og Rasmus Tantholdt 
Natasja Crone og Rasmus Tantholdt
Foto: Privat
Natasja Crone og Rasmus Tantholdt var begge klædt helt i hvidt, da de lørdag fejrede kærligheden endnu en gang.

Tilbage i december blev Rasmus Tantholdt og Natasja Crone viet på Aarhus Rådhus, og efterfølgende var familien og få venner inviteret til en uformel bryllupsjulefrokost.

Allerede dengang lovede brudeparret, at de senere ville holde bryllupsfest i København, og den fandt sted lørdag aften.

Hotellet NH Collection Copenhagen, der ligger på Christianshavn, dannede ramme om festlighederne.

Brudeparret var klædt helt i hvidt, og Natasja Crone oplyser, at hendes halterneck-kjole er en del af den kollektion, som den tidligere Spice Girl Victoria Beckham har designet i samarbejde med modebrandet Mango.

Rasmus Tantholdt matchede hende perfekt i sit hvide jakkesæt, hvide skjorte og hvide slips.

På Instagram har Natasja Crone delt flere fotos fra den festlige dag, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

Her kan man se, at parrets tilsammen tre drenge – selvfølgelig – også var med. Ved siden af Natasja Crone ses Noah og Samuel, mens Rasmus Tantholdts søn, Emil, ses ved siden af sin far.

Blandt de mange kendte gæster til kærlighedsfesten var Mads Mikkelsen, Abdel Aziz Mahmoud og Tina Nikolaisen.

Læs mere om: