27. okt. 2023
Af Christinna Braun

Se billedet: Birthe Kjær bærer dele af sit gamle Vild med dans-outfit

Birthe Kjær deltog i "Vild med dans" i 2005.
Birthe Kjær deltog i "Vild med dans" i 2005.
Foto: Hanne Juul og Maj-Britt Larsen Behi
Birthe Kjær havde været en tur i gemmerne inden ”Vild med dans”-jubilæumsprogrammet.

I år er det 18 år siden, sangstjernen Birthe Kjær deltog i ”Vild med dans”, hvor hun dansede med Bo Loft Jensen. Det var i 2. sæson i 2005.

Desværre endte det ikke helt, som Birthe Kjær ønskede, da hun under en træning fik en blodprop.

Den 75-årige Birthe Kjær har heldigivs mange gode minder fra programmet, fortalte hun til pressen på den røde løber inden ”Vild med dans”-jubilæumsshowet den 27. oktober.

- Jeg synes, det var en rigtigt rigtig stor oplevelse på alle måder. Måske lige bortset fra mit exit. Men hvis vi ser bort fra det, så var det altså en god oplevelse. Hvor man svingede mellem sejr og nederlag, alt efter dommerne og hvordan det var gået. Man fik brug for alle sine følelser. Jeg følte selv, det var en oplevlelse jeg ikke ville være foruden, lød det fra Birthe Kjær.

På denne særlige jubilæumsaften havde Birthe Kjær været en tur i gemmerne for at finde en særlig genstand fra sin tid i ”Vild med dans”.

Hun bar nemlig de sko, hun brugte i programmet for 18 år siden.

- Jeg har været inde i skunken, og der har jeg fundet mine dansesko fra 2005. Og så syntes jeg, at dem skulle jeg da have på i aften. Så dem har jeg på, fortalte Birthe Kjær med et stort smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-27/_han5221-1.jpg
Birthe Kjær med sine gamle dansesko på.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-27/ki-00034784.jpg
Foto: Maj-Britt Larsen Behi

Se videoen af Birthe Kjær, der ankom til jubilæumsshowet:

Læs mere om: