Se billedet: Sebastian Bull havde eksklusiv kærlighedsgave fra Asta på til storslået premiere
Det er efterhånden halvandet år siden, at ”Vogter” blev optaget, og nu er der endelig dansk premiere på den storslåede thriller med Sebastian Bull og Sidse Babett Knudsen i hovedrollerne.
Der er hans første store hovedrolle, og det var derfor også en helt speciel oplevelse for Sebastian Bull, da der onsdag aften var gallapremiere i Empire.
Den røde løber var rullet ud, og foruden det store filmhold fulgtes han også med sin kæreste, Asta Björk, som er en uundværlig støtte for ham.
- Hun har betydet alt for mig i den her proces. Hun har været en støtte uden lige og er taget med til alt. Jeg kunne ikke have gjort det uden hende, fortalte Sebastian Bull på den røde løber.
Her var han klædt i et blåt sæt kreeret af Soeren Le Schmidt, og dertil bar han en kærlighedsgave fra kæresten.
Både han og Asta Björk har set frem til gallapremieren med spænding, og nogle timer forinden forærede den professionelle danser en taske til Sebastian Bull fra det eksklusive mærke Prada, som blev taget i brug på den store aften.