Se billedet: Søren Gade havde sin gravide datter med til premiere i Det ny teater
Torsdag aften var der for den 60-årige politiker Søren Gade tid til en tur i teatret.
Han gæstede Det ny teater til premieren på musicalen ”Miss Saigon”.
Med sig havde han sin yngste datter Mette, der også havde en ekstra passager med.
Den stolte Søren Gade kunne nemlig fortælle, at hans datter venter sig.
Datteren Mette er fem måneder henne.
Hun venter en lille dreng med sin mand Emil, som hun blev gift med i sommeren 2021.
Den stolte morfar har tidligere afsløret, at den lille ny skal hedde Vilhelm, når han engang kommer til verden i løbet af 2023.
Det er tredje gang, at Søren Gade kan se frem til at blive morfar.
I 2019 blev Søren Gade morfar for første gang, da hans ældste datter Ida blev mor til datteren Sophia.
Anden gang var da Ida nedkom med sønnen Alexander i januar 2022.