Se de søde billeder: Forelsket Tobias Hamann kan ikke lade være med at kysse kæresten
Kærligheden lyser ud af Tobias Hamann, når han ser på sin kæreste Patricia Thyberg.
Parret, der har været kærester siden februar, lagde ikke skjul på deres forelskelse på årets Roskilde Festival.
Stadig nyforelsket
I februar afslørede Tobias Hamann, at han havde fået en ny kæreste.
Kort tid efter havde han sin nye kæreste Patricia Thyberg med på den røde løber til premieren på ”Speak no evil”.
Selv om parret har set hinanden i flere måneder, stråler forelskelsen ud af dem, og på Roskilde Festival viste de deres store kærlighed frem.
I samme lejlighed
Han har fortalt, at han har kendt Patricia Thyberg siden maj 2021.
Han lejede nemlig et værelse i hendes lejlighed, da han rykkede teltpælene op og flyttede fra Aarhus til København.
Egentlig havde Tobias Hamann købt en lejlighed i Valby, som han skulle sætte i stand og bo i.
Men efter han faldt for Patricia Thyberg er de planer sat lidt på hold.
Han fortalte i april, at parret havde planer om, at han skulle flytte tilbage i hendes lejlighed, hvor de første gang mødte hinanden.