Læs også
Sødeste fotos: Dennis Knudsens yngste søn giver lillesøster den sjoveste oplevelse
Københavner-jetsetlivet har den 60-årige frisør og makeupartist Dennis Knudsen lagt bag sig.
Nu gælder det familielivet i villaen i Korsør.
Når det kommer til sommerferie, er det også de tre børn, Lucas på fire, Noah på to og lille Aura på knap et år, der prioriteres.
Derfor har farmand Dennis købt sig en stor campingvogn med plads til familien plus det løse og er draget ud i det danske sommerland.
Her bliver livet nydt af både storebror Lucas og hans to små søskende.
Ikke mindst lille Aura ser ud til, at hun er den fødte campist.
”Vi er p.t. i det jyske syd på”, fortæller Dennis Knudsen til de skønne fotos, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.
Indimellem bliver der også lige tid til en klipning på campingturen.