Se det søde billede: Jesper Groth takker sin private kærlighed
I et par uger har Jesper Groth været væk hjemmefra.
Han og makkeren Laurits Emanuel har som duoen Fyr og Flamme deltaget i Eurovision Song Contest i Rotterdam, hvor det desværre ikke blev til en finaleplads.
Nu takker han en helt særlig pige for støtten.
Tak min pige
Jesper Groth, der også ernærer sig som skuespiller ved siden af musikken, delte søndag et billede af en smuk pige i lyseblå kjole.
Til billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at dele, skriver han ”Din kjole er lyseblå” ligesom linjen i deres grandprix-sang ”Øve os på hinanden”.
Han sender endvidere en særlig tak til pigen på billedet, der er kæresten Sara Kusic.
”Tak for støtten. Min pige”, skriver han med et hjerte efterfulgt.
Forelsket grandprix-vinder
Det var i et interview med Se og Hør efter Fyr og Flammes sejr i Dansk Melodi Grand Prix 2021, at Jesper Groth fortalte nyheden om, at han var forelsket.
Dengang fortalte han, at de havde kendt hinanden i halvt års tid.
Jesper Groth har i et interview med Ekstra Bladet fortalt, at kæresten Sara er af serbisk afstamning, og at hun arbejder som optiker.