Se det søde billede: Tina Lunds lille datter får julepakker
Tina Lund og Allan Nielsens lille datter, Lilly, er glad for at kigge på farver og ting, der bevæger sig. I en af de pakker, hun har fået her i julen, er et aktivitetstæppe fra Done by Deer, og det er et stort hit.
På sin blog på Bloggers Delight, har Tina Lund delt et billede som BILLED-BLADET har fået lov til at vise.
Her ligger Lilly og hygger sig på tæppet, mens hun studerer farverne og tingene på aktivitetstæppet.
”Der hænger en masse fine ting ned, som Lilly kan kigge på. Hun er meget optaget af figurer, farver og alt hvad der bevæger sig.”, skriver Tina Lund på bloggen, hvor hun også fortæller:
"Indtil nu er hun nem, nærværende og skøn. Men hun er også lidt af en natteravn, men det er de fleste babyer vel".
Springrytteren Tina Lund bor sammen med sin mand og deres to børn, Louis på fire og Lilly på knap to måneder.
LÆS MERE: Billeder fra Tina Lunds hyggelige familieudflugt