Læs også
Thomas Evers Poulsen opfordrede landsholdsspiller til at deltage i Vild med dans
Romantikken var i højsædet, da Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristinsson var draget til den italienske by Verona, hvor de skulle se en opera.
Ude foran operaen tog parret sig en lille svingom, som de valgte at filme.
Men midt i dansen, hvor Sæþór Kristinsson står med ryggen til, går Thomas Evers Poulsen pludseligt på knæ – og her sker det magiske øjeblik, hvor Thomas Evers Poulsen spørger sit livs kærlighed, om han vil gifte sig med ham.
– Han sagde: “nej”, “HVAD”, “mener du det!?” .. og til sidst “JA! Selvfølgelig vil jeg det!”, skriver Thomas Evers Poulsen på sit opslag, hvor han har delt den søde video af det smukke frieri.
Parret er også på ferie sammen med Sæþórs datter, der også kunne fejre parrets nye titel som forlovede.