28. mar. 2025
Af Ulrik Ulriksen

The show must go on! Finn Nørbygaard på scenen i kørestol

Finn Nørbygaard
Finn Nørbygaard
Foto: Mikael Rieck
For entertaineren Finn Nørbygaard endte en tur i skoven for et par uger siden helt galt. Efter benbrud og en operation er Nørbygaard tilbage på scenen.

Finn Nørbygaard var for et par uger siden så uheldig at falde og brække benet.

Det skete i forbindelse med en tur i skoven.

Til Ekstra Bladet forklarede han, at han har fået et indre brud omkring lårmusklen.

På Hillerød Sygehus, som entertaineren blev kørt til fra skoven, røg han på operationsbordet.

Nørbygaard på scenen i kørestol

På sygehuset blev det mere end antydet af en læge, at det er uvist, om Nørbygaard kommer til at kunne gå almindeligt igen.

Finn Nørbygaard håber naturligvis på, at han ikke får mén, men lige nu drejer det sig for ham om at gennemføre turnéen ”Mit liv som klovn”.

Finn var faktisk forleden på scenen i Nørre Vosborg med ”Mit liv som klovn” i anledning af sit 50-års jubilæum i underholdningsbranchen.

Nørbygaard gennemførte showet siddende i kørestol, men til sidst var han oppe at stå.

Mere om: