Sidse Babett Knudsen har købt sommerhus i Hundested
Sidse Babett Knudsen kan se frem til en dejlig sommer i Hundested, hvor hun kan få sand mellem tæerne i det nordvestsjællandske strandparadis.
Ifølge Se og Hør har "Den eneste ene"-skuespilleren købt et 120 kvadratmeter sommerhus i Hundested til 2.620.000 kr.
Med den nye bolig følger også en grund, der er perfekt, hvis man har grønne fingre. Grunden til sommerhuset, der er fra 1966, er nemlig på hele 1450 kvadratmeter. Der er derfor rig mulighed for at give sig i kast med forskellige typer blomsterbede og urtehaver.
Derudover er det nye sommerhus fordelt på to etager, og det ligger i kort gåafstand til havet.
Sidse Babett Knudsen overtager ifølge Se og Hør det nye sommerhus den 17 juli. Den kendte skuespillerinde har derfor en god bid af sommeren tilbage, som hun kan nyde i det nye sommerhus.