Signe Lindkvist bryder ud i gråd, da det går op for hende, hvad kæresten har fået lavet til hende
For Signe Lindkvist er det ingen sag at fylde 49 år. Særligt ikke, når man er omringet af venner og familie, der ovenikøbet har sørget for betænksomme fødselsdagsgaver.
Signe Lindkvists kæreste, Mads Ulrick Holmstrup, havde nemlig en betænksom overraskelse i ærmet til den tidligere Ramasjang-vært, som gik lige i følelserne.
– Neeej, en paletkniv. Ligesom min mors!, udbryder Signe Lindkvist i videoen, da hun pakker en paletkniv op.
Men det var dog ikke en helt almindelig paletkniv.
– Det er din mors, siger Mads Ulrick Holmstrup stille i videoen, hvor Signe Lindkvists ansigtsudtryk med ét ændrer sig. Han havde nemlig repareret hendes mors gamle paletkniv, der blandt andet havde fået et nyt skaft.
Paletkniven vakte mange følelser frem hos Signe Lindkvist, der med det samme gav tårerne frit løb. Signe Lindkvist var nemlig kun 23 år, da hun mistede sin mor, der var hårdt ramt af Parkinsons sygdom.
Signe Lindkvist har lagt videoen ud på hendes Instagram, hvor hun har modtaget et væld af lykønskninger i forbindelse med hendes fødselsdag.
Du kan se den rørende video her.