24. apr. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Sisse Fisker i skarp træning hos Rikke Hørlykke: Hun råber ad mig

Rikke Hørlykke og Sisse Fisker 
Rikke Hørlykke og Sisse Fisker
Foto: Martin Høien
Sisse Fisker og Rikke Hørlykke har gennem mange år været gode veninder, og denne vinter har den tidligere tv-vært været i et skarpt træningsforløb hos den tidligere håndboldspiller.

Som tidligere sportsjournalist har Sisse Fisker dækket masser af håndbold, og i dag er hun fortsat gode venner med den tidligere landsholdsspiller Rikke Hørlykke.

De bor begge i Virum nord for København, og i vinter har den 45-årige tidligere tv-vært været i et skarpt træningsforløb hos netop Rikke Hørlykke.

Skarp træning

- Når man kommer op i min alder, skal vi kvinder sørge for at få mullerne i gang. Jeg løber og cykler og alt muligt, men Rikke har sørget for, at jeg lige kom tilbage til styrketræningen. Det er superfedt, fortæller Sisse Fisker, der har været gennem et tre måneder langt forløb hos den tidligere håndboldspiller.

I samme forbindelse har hun fået målt sin bodyage, som er et udtryk for en persons biologiske alder, og den er helt nede på 30 år, fortalte Sisse Fisker begejstret.

Gør hvad Rikke siger

Hun er dog bestemt ikke begejstret for styrketræning, men Rikke Hørlykke har fået hende tilbage på sporet.

- Styrketræning er dødssygt, og jeg synes, det er så kedeligt. Jeg skal have en, der råber ad mig. Det gør Rikke, og så gør man, hvad hun siger, lyder det med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho8094.png
Rikke Hørlykke er en jernkvinde uden lige, og hun har haft Sisse Fisker i skarp træning.
Foto: Martin Høien

Ny bog

Rikke Hørlykke har gennem flere år arbejdet som træner og coach, og hendes nye bog ”Træn til livet” er netop udkommet.

I denne uge holdt hun bogreception for familie og venner, og i galleriet herunder kan man se billeder af de kendte gæster.

GALLERI: Familie og venner til Rikke Hørlykkes bogreception.

Læs mere om: