31. mar. 2025
Af Caroline Andersen

Søren Huss har solgt huset: Flytter til et nyt hus med udsigt over Storebælt

Søren Huss
Søren Huss
Foto: Kaspar Wenstrup
Søren Huss kan snart glæde sig til, at han får udsigt over Storebælt, når han får nøglerne til sit nye hus.

Der sker ting og sager i privaten for Søren Huss, som er musiker og tidligere forsanger i bandet "Saybia".

Sammen med sin kæreste, Christina Nerstrøm, har han nemlig besluttet at sætte deres nuværende bolig til salg – og det er ikke den eneste forandring i deres liv.

Siden 2008 har parret boet i et charmerende byhus med en imponerende udsigt over Nyborg Slot.

Huset, som blev bygget i 1761, har været hjem for parret i mange år, men nu er det tid til at sige farvel til det.

Husets historie og den smukke beliggenhed i det idylliske Nyborg har gjort det til et eftertragtet sted, og de har sat det til salg for 4,2 millioner kroner – en pris langt højere end de 1,3 millioner, som Søren Huss betalte for boligen tilbage i 2008.

Men selvom de har været glade for deres nuværende hjem, har Søren Huss og Christina Nerstrøm fundet sig et nyt sted at bo.

Ifølge Se og Hør har parret investeret i et hus fra 1970'erne, som ligger på en 1.150 kvadratmeter stor grund med en fantastisk udsigt direkte ud over Storebælt.

For denne nye bolig har de betalt 4,1 millioner kroner, og de kan se frem til, at de får nøglerne til huset når kalenderen viser den 1. maj.

Mere om: