Læs også
Malena Belafonte: Min dag begynder klokken 3.30
Den amerikanske sanger, skuespiller og aktivist Harry Belafonte er død. Det skriver det amerikanske medie New York Times.
Han blev 96 år gammel, og ifølge mediet har hans talsmand, Ken Sunshine, oplyst, at han døde af et hjertesvigt.
Sangeren er måske særligt kendt for store hits som “Day-O (The Banana Boat Song)” and “Jamaica Farewell", men har siden også haft en stor stemme som forkæmper for sortes rettigheder i USA.
Herhjemme er han måske særligt kendt for sin danske svigerdatter, Malena Belafonte. Hun var i 2009 med i "Vild med dans", hvor hun sammen med Silas Holst fik en 2. plads i dansekonkurrencen.
Malena er gift med Harry Belafontes søn, David Belafonte. Sammen har de børnene Sarafina Belafonte og Amadeus Belafonte.