Stéphanie Surrugue forelsket i kollega: Se det søde billede af dem
Efter at have rejst land og rige rundt som korrespondent for DR har Stéphanie Surrugue fundet kærligheden hjemme i Danmark.
Ovenikøbet på sin arbejdsplads.
Stéphanie Surrugues kæreste hedder Lasse Engelbrecht, er journalist og arbejder ligesom Stéphanie Surrugue selv på DR.
Det skriver B.T.
- Det er jo paradoksalt og alligevel så indlysende. Vi har den samme baggrund, og det gør tingene nemmere, udtaler hun til avisen.
Lasse Engelbrecht har tvillingedrenge på 11, mens Stéphanie Surrugue ikke har børn.
I en story på instagram har Stéphanie Surrugue delt et foto, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
“Vi er kærester og sygt dårlige til at tage Eiffeltårns-selfie” skriver Stéphanie Surrugue ved billedet af parret, som kan ses herunder: