Stor dag for Noor fra De sjældne danskere: Rygsækken er pakket
Alle faser af en barns liv er noget helt særligt – lige fra det første skridt til den første dag i vuggestue eller børnehave.
Det samme gælder for familien Arensbach, der består af forældrene Karina og Kasper Hvid Arensbach og deres to børn, Nalina og Noor, der har den ekstremt sjældne sygdom ved navn Sticklers syndrom.
Parrets yngste søn, Noor, er for få uger siden fyldt fem år, og det betyder, at han nu er klar til et helt nyt og spændende kapitel. Han er nemlig startet i børnehave.
Det skriver Karina Hvid Arensbach i et opslag på Instagram, hvor hun deler et billede af den stolte søn.
– I dag er en ganske særlig dag. Noor er så klar – vi er klar. 😍 Rygsækken er pakket og nu står den på besøg i børnehave 🙏🏻, skriver Karina Hvid Arensbach i opslaget, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til citere.
- Jeg håber for alt i verden, at det her bliver starten på et helt nyt kapitel for vores lille mand, som bare gerne vil ud og have venner 💚, afslutter Karina Hvid Arensbach opslaget.
Den stolte mor fortæller til BILLED-BLADET, at besøget i børnehaven er gået rigtig godt, og Noor glæder sig allerede til, at han skal afsted igen.