Læs også
Tobias Dybvad afslører: Afslog Vild med dans - men nu har piben fået en anden lyd
På årets første dag kunne Tobias Dybvad afsløre, at hans hustru igen var gravid.
Og nu er barnet kommet til verden.
Det afslører komikeren i et rørende opslag på Instagram, hvor man ser den lille familie på fire.
På billederne ser man blandt andet storebror Charley sidde med babyen, og der er ingen tvivl om, at den 43-årige komiker er en stolt mand.
- Min klan. Sejeste mama og bedste storebror, skriver han, mens lykønskningerne vælter ind i kommentarsporet.
Tobias Dybvad har været gift med sin hustru, Marie Stegger Dybvad, siden 2022. I 2019 fik de Charley, og nu kan de kalde sig forældre til to.